UNDER
BYRÅDETS
BEHANDLING
By- og boligudvikling
Erhverv
Detailhandel
Skiltning
Det åbne land & landsbyer
Trafik
Klima og bæredygtighed
Træpolitik

Mål for detailhandel

Byrådets mål for detailhandel er:

  • Det skal fortsat være attraktivt at starte og drive virksomhed i Solrød Kommune.
  • Virksomheder skal sikres udvidelsesmuligheder i erhvervsområderne (her centerområderne).

  • Solrød Kommune vil fremme gode rammer for byliv og detailhandel. 

  • Solrød Kommune vil fremtidssikre Solrød Center og Havdrup Bymidte samt understøtte detailhandlen i disse områder ved at være aktive medspillere i realiseringen af helhedsplanerne for Solrød Center og Havdrup Bymidte. 

  • Centrene i Solrød og Havdrup skal danne rammer for handel, ophold, aktiviteter og oplevelser. 

  • Tilgængeligheden mellem boliger, arbejdspladser og centre skal være god.

Redegørelse for Byrådets mål for detailhandel

Byrådets mål går godt i spænd med intentionen i de statslige mål om at styrke de eksisterende bymidter som levende handelscentre med et varieret butiksudbud. Samtidig skal muligheden for små lokale butikker i landsbyerne ses, dels som et udtryk for, at der selv i mindre bysamfund skabes mulighed for vækst, og dels som et led i at opfylde det statslige mål om at fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.

Sammenholdes det, at der fortsat er en restrummelighed til butiksformål, med det, at detailhandelen skal koncentreres i centrene, arbejder kommuneplanlægningen også indirekte for at styrke centerområderne.

Målet om fortsat at gøre det attraktivt at starte og drive virksomhed i Solrød Kommune søges opfyldt ved at tilbyde erhvervslivet (her detailhandelen) gode rammer med en professionel, tillidsskabende og helhedsorienteret sagsbehandling.
 
Byrådets mål om at fremme gode rammer for byliv og detailhandel hænger stærkt sammen med målet om, at centrene i Solrød og Havdrup skal danne rammer for handel, ophold, aktiviteter og oplevelser. Målene søges blandt andet opfyldt ved at understøtte detailhandelen i Solrød Center og Havdrup Bymidte ved realiseringen af helhedsplanerne for de to områder.
Se Helhedsplanen for Solrød Center her og Helhedsplanen for Havdrup her.

Vores nuværende detailhandelsstruktur og denne kommuneplans retningslinjer understøtter en god tilgængelighed mellem boliger og indkøbsmuligheder samt de arbejdspladser, detailhandelen skaber. Derudover understøtter Trafikplanens anvisninger også god tilgængelighed. Se Trafikplan 2016-2020 her.

Målet om, at virksomheder skal sikres udvidelsesmuligheder, vurderes at være imødekommet med muligheden for de nuværende butiksstørrelser, da der endnu ikke har været udtrykt behov for butiksstørrelser helt op til de grænser, som kommuneplanen indtil nu har indeholdt (i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser).

Planloven blev ændret i kommuneplanforslagets høringsperiode. Den nye planlov indeholder følgende væsentlige ændringer på detailhandelsområdet:

  • Størrelsesgrænser for udvalgsvarebutikker fjernes helt (mod tidligere grænse på 2.000 m2 i bymidter og 1.000 m2 + 200 m2 personalefaciliteter i lokalcentre).
  • Størrelsesgrænser for dagligvarebutikker øges til 5.000 m2 i bymidter (mod 3.500 m2) og til 1.200 m2 i lokalcentre (mod 1.000 m2 + 200 m2 personalefaciliteter).
  • Mulighed for at udpege aflastningsområde til butikker med dagligvarebutikker op til 3.900 m2 + 200 m2 personalefaciliteter (men ikke kun for dagligvarebutikker).

Disse muligheder kan efter kommuneplanens endelige vedtagelse indarbejdes enten ved kommuneplantillæg eller efterfølgende revision af kommuneplanen.

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.

Relateret indhold

Se retningslinjer for detailhandel her.

› Se detailhandelsanalysen her.

Solrød Kommune

Teknik og Miljø
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

Telefon 56182000
teknisk@solrod.dk

www.solrod.dk

Se kort - her bor vi

Sikker mail for myndigheder: 
sikkerkommune@solrod.dk

CVR. 68534917

Cookies