Din mening

Her kan du sende dine kommentarer til forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at udfylde felterne herunder og trykke ”send”. Du skal oplyse en emailadresse, så du får tilsendt en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Du kan også vedhæfte filer eller billeder til dit høringssvar (dog max 100 Mb pr. svar).

Hvis ikke det er muligt at sende dit høringssvar via denne side, kan du også sende dit høringssvar til teknisk@solrod.dk eller Solrød Kommune, Teknik og Miljø, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand.












Forslag til Kommuneplan 2017-2029 er i høring fra den 8. juni 2017 til den 31. august 2017. Alle høringssvar vil indgå i Byrådets behandling af den endelige Kommuneplan. Når planen er endeligt godkendt inden udgangen af 2017, kan der klages over retlige forhold, som fx proces og formalia omkring planens tilvejebringelse.

FORSLAG
By- og boligudvikling
Erhverv
Detailhandel
Skiltning
Det åbne land & landsbyer
Trafik
Klima og bæredygtighed
Træpolitik

Mål for trafik

Trafik spiller en væsentlig rolle i Solrød Kommune, hvor ønsket er at have let og trafiksikker tilgængelighed med gode muligheder for kollektiv trafik og sammenhængende stiforbindelser, der mindsker afhængigheden af kørsel i privatbil.

Byrådets mål for trafik:

  • Solrød Kommune vil opfordre staten til at flytte transportkorridoren til vest for Havdrup.

  • Infrastruktur og kollektiv trafik udvikles på et bæredygtigt, samfundsøkonomisk og klimamæssigt balanceret grundlag.

  • Vej- og stinettets udformning tager hensyn til trafiksikkerhed for alle trafikanter, til trafikstøj og tilgængelighed samt til det æstetiske indtryk.

  • Kommunens stisystem skal være veludbygget og logisk.

  • Det rekreative stinet søges udbygget – gerne i samarbejde med lokale grønne partnerskaber.

  • Solrød Kommune vil arbejde for gode forbindelser til og i naturen – også adgangsmulighederne til vandet.

  • Tilgængeligheden mellem boliger, arbejdspladser, skoler og centre skal være god.

  • Solrød Kommune vil arbejde for gode kollektive forbindelser til Køge Nord Station og kommunecentrene.

  • Solrød Kommune vil forbedre faciliteterne, der understøtter kombinationsrejser herunder mulighed for Parker-og-rejs faciliteter med ladestationer til el-biler, cykelparkering m.m. ved s-togstationerne.

  • Solrød Kommune vil arbejde for realiseringen af Trylleskov Strand Station.

Redegørelse for Byrådets mål for trafik

Transportkorridoren, som er en arealreservation til mulige fremtidige overordnede trafik- og forsyningsanlæg, er udlagt i Fingerplanen og kan kun revideres, hvis Fingerplanen ændres. Forslag til Fingerplan 2017 indeholder ikke ændringer for transportkorridoren i Solrød Kommune, men står imidlertid overfor endnu en revision i 2018. Solrød Kommune forventer, at dialog om transportkorridoren bliver en del af dette arbejde og Byrådet vil i den forbindelse arbejde for at få omlagt/flyttet transportkorridoren vest om Havdrup i stedet.

Forbindelserne til grønne attraktioner og lokaliteter styrkes ved at skabe sikre, tilgængelige og inspirerende stisystemer til disse for dermed at skabe et godt grundlag for et aktivt hverdagsliv.

Samtidig ønskes bedre tilgængelighed for ældre og handicappede – fx mere synlige adgangsmuligheder til vandet (ved brug af skilte og symboler, der gør det lettere for aktive foreninger, gangbesværede og kørestolsbrugere at komme til strand og vand).

Siden sidste kommuneplan i 2013 har udbygningen af Køge Bugt Motorvejen og etableringen af den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted præget det infrastrukturelle landskab i Solrød Kommune – blandt andet med en række omlægninger af krydsende veje til følge.

Derudover har Solrød Kommune etableret veje i de nye bydele Trylleskov Strand og Havdrup Vest, gennemført en række trafiksaneringsprojekter, etableret en dobbeltrettet cykelsti fra Jersie til og gennem Naurbjerg til kommunegrænsen ved Køge, og har medvirket til etableringen af Hedebostien, som er en 23 km lang, rekreativ stiforbindelse fra Køge Bugt til Roskilde Fjord.

Byrådets mål, om at planlægning for kollektiv trafik skal ske på et bæredygtig, samfundsøkonomisk og klimamæssigt balanceret grundlag, varetages dels ved, at busdriften drives i et samarbejde mellem Trafikselskabet Movia (som koordinerer kommunernes ønsker for busdriften), regionerne og nabokommunerne, og dels ved at busdriften indgår som en del af de årlige budgetforhandlinger. 

Målene fra Mål og Økonomi 2017 forventes at kunne indfries ved at anvisningerne i Trafikplan 2016-2020 følges og prioriteres i forbindelse med kommunens budgetlægning.
Trafikplanen beskriver målsætning og virkemidler som skal forbedre trafiksikkerheden og øge borgernes tryghed i trafikken på de kommunale veje.

Se Trafikplan 2016-2020 her.

Desuden er administrationens forslag til indsatser beskrevet i indsatsplanen, som er et tillæg til trafikplanen. Indsatsplanen beskriver problemstillinger og løsninger indenfor ”tilgængelighed” og ”hastighed/tryghed”.

Se indsatsplan, tillæg til Trafikplan 2016-2020 her.

Væsentlige ændringer i forhold til sidste kommuneplan

  • Diverse justeringer af udpegninger i overensstemmelse med kommunens Trafikplan 2016-2020 samt etablerede forhold.
    Fx udgår tidligere udpegning til en eventuel fremtidig trafikvej (nord for Havdrup Skole) af denne kommuneplan.

Solrød Kommune

Teknik og Miljø
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

Telefon 56182000
teknisk@solrod.dk

www.solrod.dk

Se kort - her bor vi

Sikker mail for myndigheder: 
sikkerkommune@solrod.dk

CVR. 68534917

Cookies