Din mening

Her kan du sende dine kommentarer til forslag til Kommuneplan 2017-2029 ved at udfylde felterne herunder og trykke ”send”. Du skal oplyse en emailadresse, så du får tilsendt en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.

Du kan også vedhæfte filer eller billeder til dit høringssvar (dog max 100 Mb pr. svar).

Hvis ikke det er muligt at sende dit høringssvar via denne side, kan du også sende dit høringssvar til teknisk@solrod.dk eller Solrød Kommune, Teknik og Miljø, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand.












Forslag til Kommuneplan 2017-2029 er i høring fra den 8. juni 2017 til den 31. august 2017. Alle høringssvar vil indgå i Byrådets behandling af den endelige Kommuneplan. Når planen er endeligt godkendt inden udgangen af 2017, kan der klages over retlige forhold, som fx proces og formalia omkring planens tilvejebringelse.

FORSLAG
By- og boligudvikling
Erhverv
Detailhandel
Skiltning
Det åbne land & landsbyer
Trafik
Klima og bæredygtighed
Træpolitik

Lovgivning, baggrundsmateriale m.m.

Kommuneplanen må ikke være i strid med lovgivningen eller  statslige og regionale planer. Herunder kan du læse mere om lovgrundlaget og baggrundmateriale for kommuneplanarbejdet.

Det er Fingerplanen (Fingerplan 2013/Forslag til Fingerplan 2017), vandplaner, Natura 2000-planer, handlingsplaner for realisering af disse planer efter miljømålsloven, Natura 2000-skovplaner og råstofplan.

Samspillet med landsplanlægningen og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen.

Herudover skal Solrød Kommunes planlægning koordineres med nabokommunernes planlægning. Solrød Kommune grænser op til Greve, Roskilde og Køge kommuner, der alle ligger inden for hovedstadsområdet. De overordnede rammer for byudvikling, detailhandel, trafik og grønne områder er således koordineret gennem Fingerplanen og "Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet".

Solrød Kommune er samtidig en del af Region Sjælland. Regionerne har ansvaret for råstofplanlægningen, der udlægger konkrete råstofgraveområder og råstofinteresseområder, som kommunerne skal respektere i deres videre planlægning.

Herunder kan du læse mere om de overordnede vilkår og bindinger, som planlægningen skal forholde sig til. Derudover kan der i kommuneplanens temaer være henvisninger til andet baggrundsmateriale.

 

Statslige og regionale interesser

Miljøministeriet har i 2015 udgivet Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017. Over­sigten skal ses som et katalog over de overordnede interesser og krav for hvert planemne, som de nye kommunepla­ner skal være i overensstemmelse med.
Se mere om de statslige interesser her på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om de øvrige statslige og regionale interesser i listen herunder:

Planloven

De overordnede statslige mål og retningslinjer for kommunernes planlægning er fastlagt i Planloven.

Planloven har til formål at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Loven skal særligt sikre,

  • At der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner,
  • At der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
  • At de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,
  • At forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og
  • At offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

I hovedstadsområdet skal kommuneplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur skal videreføres, og byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af den overordnede infrastruktur, herunder specielt den kollektive trafikbetjening.

Planloven indeholder et katalog over de emner, som kommuneplanen skal omfatte. Em­nerne står i planlovens § 11 a - det såkaldte "kommuneplankata­log".

Se Planloven her, LBK nr. 1529 af 23/11/2015.

En ændring af Planloven er vedtaget den 1. juni 2017 og træder i kraft pr. 15. juni 2017.
Se Lovforslaget om ændring af Planloven og behandlingen her på Folketingets hjemmeside.

Kystnærhedszonen

Ifølge Planlovens § 11f, stk. 4, skal der for de kystnære dele af byområdet ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at:

  • Ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed.
  • Der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer.
  • Der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne.
  • Offentligheden sikres adgang til kysten.

Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Kystnærhedszonen er en 3 km zone fra kysten og ind i landet, som omfatter sommerhus-, landzone- og byzoneområder. Solrød Kommune har ingen sommerhusområder, men et større landzoneområde og byområde inden for kystnærhedszonen.
Se kort over kystnærhedszonen her.

Landsplanredegørelser

De landsplanmæssige interesser varetages (udover af Planloven) hovedsageligt gennem regeringens landsplanredegørelse og landsplandirektiver.

  • Landsplanredegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen. Formålet er at fremlægge regeringens vision for hele landets udvikling og en overordnet stillingtagen til planlægningen i de forskellige dele af landet. Der fremlægges en ny landsplanredegørelse efter hvert folketingsvalg.
  • Landsplandirektiver, der har form af cirkulærer, er mere præcise forskrifter for kommuneplanernes indhold. Der kan enten være tale om en konkretisering af en statslig politik, som kommunerne skal indarbejde i kommuneplanerne, eller konkrete retningslinjer fx i form af en reservation af præcist udpegede arealer til et bestemt formål.

Landsplanredegørelsen er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark.

Landsplanredegørelse 2013

Den seneste landsplanredegørelse fra 2013 "Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark" fokuserer på følgende 7 temaer:

  • Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet
  • Danmark i en nordisk og europæisk kontekst
  • Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi
  • Byerne - på vej mod bæredygtighed
  • Udviklingen i hovedstadsområdet
  • Landdistrikter i udvikling
  • Det åbne land

Se mere om Landsplanredegørelse 2013 her på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Solrød Kommunes Kommuneplanforslag 2017 er umiddelbart i god overensstemmelse med disse overordnede landspolitiske visioner.

Fingerplanen - Forslag til Fingerplan 2017

De særlige forhold i hovedstadsområdet, hvor by- og infrastrukturen og de grønne kiler er tæt integreret og går på tværs af administrative grænser, stiller specielle krav til koordinering af den fysiske planlægning. Staten har derfor udarbejdet landsplandirektivet Fingerplanen, der udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet

Se mere om Fingerplanen og Forslag til Fingerplan 2017 på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Hovedformålet er at sikre, at fingerby-strukturen, som har været rettesnor for de seneste næsten 60 års planlægning, videreføres. Det betyder, at:

  • Bebyggelsen skal samles i håndfladen og byfingrene (Fingerbyen) langs med trafikårerne fra København mod købstæderne med særlig hensyntagen til mulighederne for god kollektiv trafikbetjening.
  • Byudvikling af regional betydning skal ske i Fingerbyen. Byudviklingen skal især fremmes i de stationsnære områder, hvorfor intensive byfunktioner kun kan placeres i nærheden af en station. Ved byudvikling af regional karakter skal rækkefølgeplanlægning sikre en balanceret udvikling i hovedstadsområdet som helhed, sammenhæng mellem byudvikling og overordnet infrastruktur samt  balance mellem udbud og efterspørgsel. Desuden skal rækkefølgeplanlægning sikre, at byområdet udvikles indefra og ud.
  • De grønne kiler mellem byfingrene skal friholdes for bymæssig bebyggelse og anvendes til fritidsformål.
  • Byudvikling uden for Fingerbyen skal være af lokal karakter som afrunding af bysamfund. Hvis der i planlægningen udlægges nye arealer til byudvikling uden for byfingrene, skal det ved hjælp af rækkefølgeplanlægning sikres, at byudviklingen fortsat er af lokal karakter. Fremtidig byudvikling af regional karakter uden for Fingerbyen forudsætter beslutning om forlængelse af byfingrene, så byudvikling og trafikal betjening følges ad.

Fingerplanen reserverer desuden areal til transportkorridorer, der kan rumme fremtidige, i dag ikke kendte eller besluttede overordnede infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdet. Arealer inden for transportkorridorerne må ikke udnyttes, så det hindrer formålet med korridorerne. Du kan se udpegningen til transportkorridoren på Retningslinjekort for reservationer til trafikanlæg.

Som en del af fingerplanen blev der i juli 2007 vedtaget en samlet planlægning for detailhandelsstrukturen i form af et landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet er dog under revision som følge af den reviderede Fingerplan (Forslag til Fingerplan 2017).
Heri er Solrød Center udpeget som bymidte (i byfingeren). I Solrød Center (bymidten) er der mulighed for at placere 1 udvalgsvarebutik over 2.000 m2. Herudover kan der i lokalcentre planlægges for et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på op til 3.000 m2.
Uden for fingerbyområdet kan de eksisterende bymidter og lokalcentre opretholdes. Havdrup er en bymidte uden for fingerbyområdet.

Kommuneplan 2017 er i overensstemmelse med fingerplanens retningslinjer.

Erhvervsstyrelsen har endvidere tilkendegivet at Fingerplanen skal revideres igen i løbet af 2018.

Vandplaner og Natura 2000-planer

Målene for vand- og naturkva­liteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandområdeplaner og Natura 2000-planer, der er bindende for kommunernes planlægning og administration.

  • Vandområdeplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde.
  • Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette vores internationale naturområder (Natura 2000-områderne).

Se mere om Vandområdeplanerne her.

Se mere om Natura 2000-planerne her.

Kommunen har pligt til at iværksætte plejeplaner for Natura 2000-områderne, der sikrer at disse mål opfyldes.

Råstofgravning

Region Sjælland har ansvaret for råstofplanlægningen. Gennem råstofplanlægningen skal der ud fra et regionalt perspektiv udpeges tilstrækkeligt med graveområder for at sikre råstofressourcer til byggeri og anlæg. Planlægningen skal endvidere sikre at graveområder udpeges, hvor ressourcerne er bedst tilgængelige og økonomisk mest rentable. Regionsrådet vedtog i december 2016 Råstofplan 2016.
Du kan se Råstofplan 2016 her.

Kommuneplanen må ikke have et indhold, som er i strid med råstofplanlægningen. Under plantemaerne for erhverv-råstofindvinding og åbent land-geologi, findes der retningslinjer, der relaterer sig direkte til råstofområderne. Endvidere er det præciseret i kommuneplanrammerne, hvilken arealanvendelse der er ønskelig efter endt råstofindvinding.

Råstofplan 2016 udpeger ingen arealer i Solrød Kommune. 

Kommuneplanen i regionalt perspektiv

Solrød Kommuneplanforslag 2017 indeholder kun få ændringer i arealudpegninger i forhold til den tidligere kommuneplan fra 2013.

De væsentligste ændringer siden sidste kommuneplan er i forhold til arealudlæg:

  • Udpegning af areal til transport- og distributionserhverv i et indeklemt areal mellem Køge Bugt Motorvejen og den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted, jf. Forslag til Fingerplan 2017. Området er beliggende i OSD-område, hvorfor OSD-redegørelse forventes at være en del af miljøvurderingen i forbindelse med den videre planlægning af området (kommuneplantillæg og lokalplan/lokalplaner).
  • Udvidelse af anvendelsesmuligheder i en række eksisterende eller planlagte områder. Fx udvides mulighederne i enkelte erhvervsområder til også at omfatte boliger. Hvis arealerne omdannes til boliger bortfalder muligheden for erhverv.
  • Udlæg af to mindre rammer til byudvikling af lokal karakter (hhv. til landsbyskole og til omdannelse af eksisterende gård til boliger), jf. Forslag til Fingerplan 2017.
  • Genudpegning af to perspektivarealer til byudvikling, henholdsvis øst for Havdrup og øst for Solrød Landsby.

Derudover har kommuneplanen generelt skiftet udseende i forbindelse med, at planen er blevet fuldt ud digital - og der er generelt kommet flere retningslinjer.

Konsekvenser for nabokommuner

Mod syd er Køge Kommune i en rivende udvikling med blandt andet Køge Nord Station og bydel, udvidelse af transportcenter, etablering af Campus-området samt udvidelsen af sygehuset (til universitetssygehus). I Roskilde Kommune er det især Roskilde by der er under udvikling med blandt andet Musicon-bydelen. I Greve Kommune lægges der i kommuneplanforslaget op til yderligere motorvejsnære udlæg til erhverv og der arbejdes med yderligere fortætning både af boligområder og erhvervsområder, lige som i Solrød Kommune.

Således bærer udviklingen i nabokommunerne, såvel som i Solrød Kommune, præg af vækst samt den tætte beliggenhed på København, etableringen af den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted (Køge Nord bydel i Køge Kommune samt ændret landskab og infrastruktur gennem Solrød og Greve kommuner) samt naturskønne omgivelser. Udviklingen af regionen kan ses som en samlet indsats, der understøtter hinandens udvikling og sammen løfter hele regionen.

Ændringsforslagene i Solrød Kommuneplanforslag 2017 er således i balance med den øvrige planlagte udvikling i nabokommunerne.

Samspil med infrastruktur

Solrød Kommune vurderer, at den overordnede infrastruktur som udgangspunkt kan bære en yderligere byudvikling i Solrød Kommune. Byudviklingen i strandområdet (byfingeren) følger principperne i Forslag til Fingerplan 2017 om at bygge videre på eksisterende infrastruktur og fremme udvikling i de stationsnære områder. Solrød Kommune arbejder endvidere for at den planlagte s-togstation i Trylleskov Strand bydelen kan blive en realitet.

Solrød Kommunes planlægning fremmer byudviklingen i de stationsnære områder og motiverer samtidig de daglige pendlere i de stationsnære områder til at bevæge sig til og fra stationen på cykel eller gåben ved at supplere planlægningen med gode cykel- og gangforhold.

Det åbne land

For det åbne land går mange interesser på tværs af kommunegrænserne. Solrød Kommune har fx i samarbejde med Greve Kommune i 2011 udarbejdet en fælles landskabsanalyse, som danner grundlag for administration af interesserne i det åbne land.

Greater Copenhagen

Solrød Kommune er en del af Greater Copenhagen, som er et erhvervspolitisk samarbejde mellem 46 østdanske og 33 skånske kommuner og de tre regioner, Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden. I samarbejdet arbejdes med en fælles fokuseret dagsorden om vækst og udvikling med henblik på at skabe arbejdspladser og have økonomisk råderum til velfærd, service og uddannelse for alle borgerne i hele Greater Copenhagen.

Greater Copenhagen bygger videre på de senere års samarbejde og indsatser inden for eksempelvis sundhed, forskning, klima, miljø og energi samt infrastruktur og turisme.

I samarbejdet vil man:

  • Understøtte den fælles markedsføring af ”Greater Copenhagen”.
  • Arbejde for at skabe en stærk international infrastruktur.
  • Understøtte tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter.
  • Arbejde for en integreret og bæredygtig vækstregion, herunder understøtte et sammenhængende arbejdsmarked og arbejde for at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der vurderes at være barrierer for vækst.
  • Etablere fælles strategiske erhvervsindsatser.

Du kan læse mere om Greater Copenhagen samarbejdet her.

Miljøvurdering

Kommuneplanforslaget skal vurderes i forhold til om der skal udarbejdes en VVM:

 

Øvrig lovgivning og baggrundsmateriale

Herunder er beskrevet en række øvrigt lovgivning, som kommuneplanen også er underlagt, fordelt på de temaer i kommuneplanen, hvor de er anvendt. Hvis et tema ikke fremgår af listen herunder, er det fordi lovgrundlaget og baggrunden for temaet er at finde i det øvrige materiale her på siden.

Generelt for hele kommuneplanen er Byrådets mål hentet fra enten Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden eller Mål og Økonomi 2017.

Tema om by- og boligudvikling Tema om detailhandel
Tema om skiltning
Tema om det åbne land

Nedenfor kan du læse om den specifikke lovgivning og baggrundsmateriale for de enkelte delemner indenfor det åbne land:

Generelt er det åbne land omfattet af:

Natur og biologi

Natura 2000-handleplan 2016-2021, 2. planperiode, Gammel Havdrup Mose, Natura 2000-område nr. 150, Fuglebeskyttelsesområde F103.

Natura 2000-handleplan 2016-2021, 2. planperiode, Ølsemagle Strand og Staunings Ø, Natura 2000 område nr. 147, Habitatområde H130.

Kulturmiljøer
  • ”Kulturmiljøer 2”, Kulturhistorisk redegørelse Roskilde amt 2000.
  • ”Kulturmiljøer 3”, Kulturhistorisk redegørelse Roskilde amt 2003.
  • ”Kirkeomgivelser, registrering af kirkernes omgivelser i Roskilde Amt” 2000.
  • Slots- og kulturstyrelsens nationale register.
Landbrug
  • Landbrugsloven, LBK nr. 27 af 04/10/2017 § 3, stk. 1.
  • Cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010, § 2, stk. 2, om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen.
  • Lov om støtte til udvikling af landdistrikter, lov nr. 338 af 17. maj 2000.
  • Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006
Skovbrug
  • Skovloven, lov nr. 953 af 9. juni 2004.
  • ”Planlægning for skovrejsning”, vejledning til amternes planlægning, Skov- og Naturstyrelsen og Landsplanafdelingen, 1999.
  • Regionplantillæg til Regionplan 1989 for Roskilde Amt om skovrejsning.
  • ”Vejledning om tilskud til privat skovrejsning”, Skov- og Naturstyrelsen 2003.
Byggeri og anlæg i landzone
Friluftsområder, friluftsanlæg og kolonihaver
  • Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, BEK nr. 232 af 12/03/2007 
  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012 om regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med vandscootere m.v.
  • Lov om kolonihaver, lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007.
Vand

Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., LBK Nr. 633 af 7. juni 2010.

Lov om miljømål, lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 (”Miljømålsloven”).

Bekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 af lov om vandplanlægning.

Lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016 om afgift af spildevand.

Bekendtgørelse nr. 794 af 24. juni 2016 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Bekendtgørelse nr. 795 af 24. juni 2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Bekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2016 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvand og grundvand.

Bekendtgørelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Bekendtgørelse nr. 1677 af 21. december 2016 om krav til kommuneplanlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse.

Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via ”Miljømålsloven” senere i Lov om vandplanlægning).

Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III).

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, indeholder Hovedopland 2.4 Køge Bugt.

Spildevandsplan 2014-2026 for Solrød Kommune.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Bekendtgørelse nr. 917 af 27. juni 2016 om badevand og badeområder.

Affald, affaldsanlæg og deponeringsanlæg

Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.

Regulativ for husholdningsaffald i Solrød Kommune 2016.

Regulativ for erhvervsaffald i Solrød Kommune 2014.

Solrød Kommunes affaldshåndteringsplan 2014-2024.

Danmarks uden affald – strategi og ressourceplan 2013-2018.

Håndtering af jord

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 (Deponeringsbekendtgørelsen). Det er implementeringen af EU’s direktiv om deponeringsanlæg i dansk lovgivning.

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1672 af 15. december 2016. (Genanvendelsesbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1452 af 7. december 2015 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001.

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering, Region Hovedstaden, Bygherreforeningen. 

§§ 14, 15 og 50a i Lovbekendtgørelse nr. 1190 af 27. september 2016 af lov om forurenet jord.

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune, marts 2012.

Håndbog om Miljø og Planlægning”, Miljøstyrelsen 2004.

Vindmøller

”Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller”, 27.05.2013.

”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller”, 2015.

”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller”, bekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015.

”Vejledningsnotat om Planlovens regler ved opstilling af husstandsmøller” Miljøministeriet, 03.09.2012.

”Vindmøllers afstande til overordnede veje og jernbaner”, rapport fra Energiministeriet og Transportministeriet.

Højspændingsnet, fjernvarmenet og naturgasnet

• "Cirkulære nr. 129 om reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i DK”, 2.08.1979.
• "Bekendtgørelse af lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.", bekendtgørelse nr. 663 af 1. juli 2003, med de ændringer der følger af §3 i lov nr. 225 af marts 2004.

Tema om trafik

 

Tema for Klima og bæredygtighed

Solrød Kommune

Teknik og Miljø
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

Telefon 56182000
teknisk@solrod.dk

www.solrod.dk

Se kort - her bor vi

Sikker mail for myndigheder: 
sikkerkommune@solrod.dk

CVR. 68534917

Cookies